Birkelse- Ryaa Antenneforening har trods mange og lange opstartshurdler udviklet sig til en solid og velfungerende forening, som har stor opbakning blandt medlemmerne i Birkelse og Ryaa.

Med baggrund i dette har bestyrelsen besluttet, at give et kort rids af, forløbet fra idé til forening og frem til drift.

Initiativgruppen har været med til at udvikle konceptet, idet Egon Thøgersen (fra Initiativgruppen) var blevet forespurgt af Birkelse Håndværker- og Borgerforening, om der var mulighed for, at den kunne være med til at undersøge om interessen for etablering og udvikling en antenneforening var til stede.
Foreningen skulle dække både Birkelse og Ryaa. Denne henvendelse blev drøftet allerede den 24. januar 2001 i Initiativgruppen, som påtog sig arbejdet. Da arbejdet foregik i samarbejde med Håndværker- og Borgerforeningen, var denne repræsenteret af Knud Pedersen fra bestyrelsen.

Det daværende Aabybro Byråd havde givet tilsagn til Gjøl og Birkelse-Ryaa om etablering af et lyslederkabel fra Aabybro, så der kunne sikres en hurtig TV- og Internetforbindelse til lokalsamfundene under forudsætning af, at både det økonomiske grundlag og interessen i lokalområderne var til stede. Dette ville sige, at mindst 50 % af husstandene skulle tilslutte sig foreningerne. initiativet for Gjøls vedkommende faldt bort, mens man i Birkelse og Ryaa arbejdede intenst videre. For Birkelse-Ryaas vedkommende ville det svare til, at mindst 183 af husstandene skulle tilmeldes.

De af kommunen skitserede betingelser gjorde, at der skulle iværksættes et stort arbejde med at motivere lokalsamfundene for sagen, skabe økonomisk overblik og iværksætte et samarbejde med AABN (Aabybro, Biersted og Nørhalne Antenneforening), som distribuerede signalerne til lokalområderne.

Med hensyn til at motivere borgerne og skabe interesse for sagen, blev der afholdt flere Borgermøder, hvor der blev informeret om muligheder og krav samt økonomi. Dansk kabel tv deltog også i disse informationsmøder.

Interessen manglede ikke blandt beboerne, men der var langt til de 50 % af husstandene var nået. I den sammenhæng var omkostningerne ved indmeldelse i en kommende forening en stopklods for mange, selvom pengeinstitutterne havde givet tilsagn om billig finansiering.

Det var derfor nødvendigt at undersøge og beregne hvilke udgifter en antenneforening skulle kalkulere med, såfremt det skulle være realistisk at indkalde til en stiftende generalforsamling.